ET STED KALDET JUTLAEND

Vi vil gerne fortælle jer en historie, en historie om en familie.

En familie som i mange år levede i en hverdag med mange overspringshandlinger, travle dage og uden mulighed for at stoppe op og tage alt det smukke ind. Det smukke i at fordybe sig, gå på opdagelse og vende tilbage til en enkel livsstil.

De satte sig nu for at søge, mod det smukke, og hvad bedre end at gå ud mod horisonten og skabe sine egne nye omgivelser.
De vendte alt det gamle ryggen og tog ud på en rejse til et sted, som kun få havde hørt om.

Her fandt de en lille hytte på heden og da de ikke havde taget noget med sig, startede de fra bunden af. Faderen etablerede et lille værksted og moderen, sammen med børnene, begyndte at søge omgivelserne efter ressourcer og materialer.

Deres prioriteter var klare fra starten af. Hvis de skulle ændre deres omgivelser til det bedre, skulle der bygges interiør og møbler til den nye hytte, altid med fokus på hvad der var vigtigst for deres dagligdag og levevej. Jutlaend ville snart blive et sted andre familier søgte mod, i ønsket om en bedre og enkel livsstil.

Den første familie lavede disse simple regler for at leve i Jutlaend, for fremtidige familier at følge:
Vær beskeden - Vær ærlig - Vær enkel


CSR

Jutlaend bygger på funktionalitet og enkelthed. Det går igen i hele tankegangen bag virksomheden. Dette fokus er grundlaget i vores produkter og giver helt naturligt produkter, der let kan samles, når de tages i brug, men lige så let kan skilles ad igen, hvis de efter mange års brug skal videre i livets cyklus.

Samtidig er det et mål for os i Jutlaend at skabe et tidsløst design, der med sit fokus på funktionalitet bliver til vedvarende æstetisk enkelthed, som holder hele produktets levetid.